Name and Addresses
Official name: Region Syddanmark, Projektorganisationen for Nyt OUH
Postal address: Glisholmvej 2A
Town: Odense S
Postal code: 5260
Country: Denmark
Contact person: Vicedirektør Kenneth Holm
E-mail: nyt.ouh@rsyd.dk
Telephone: +45 76631000
Short description
Den udbudte opgave omfatter levering af nødstrøm til Nyt Odense Universitetshospital (Nyt OUH), herunder projektering og etablering samt efterfølgende drift af et samlet DRUPS Anlæg som Offentligt Privat Samarbejde (OPS) henover en længere kontraktperiode.
Udbuddet indebærer, at der sker et samlet udbud af:
a. Projektering og etablering af et samlet DRUPS Anlæg i Etableringsfasen
b. Service (inkl. fornyelser), administration, drift og vedligehold i en efterfølgende Forsyningsfase
Kontraktperioden på 12,5 år er fastlagt for at sikre sammentænkning af henholdsvis anlæg og drift og for at give incitament til at optimere projektets langsigtede totaløkonomi.
Til opgaven er tilknyttet en option, som omfatter følgende:
• Tilkøb af 2 stk. ekstra DRUPS-enheder (Option 1)
Description of the procurement
Med dette udbud ønsker Region Syddanmark at udbyde en samlet løsning omfattende etableringen af et DRUPS Anlæg og efterfølgende service, drift og vedligeholdelse heraf til brug for levering af nødstrøm til Nyt OUH i en længere kontraktperiode.
DRUPS Anlægget består overordnet af en DRUPS-bygning med tilhørende teknik og velfærdsfaciliteter, og i forlængelse heraf en skorsten. Endvidere består anlægget af nye underjordiske tankanlæg. OPS-leverandøren forestår etableringen af det samlede DRUPS Anlæg, herunder DRUPS-bygning, skorsten og underjordiske tankanlæg og forestår herudover nedlægning og videreførelse af 10kV DRUPS-kabler, således at der opnås forbindelse mellem DRUPS Anlægget og den nye Koblingsstation, som er etableret af 10kV-leverandøren i et særskilt udbudt projekt (DP43 – 10 kV infrastruktur). Ligeledes etablerer OPS-leverandøren underjordisk rørføring fra tankanlæg og frem til DRUPS-bygning. Endelig etablerer OPS-leverandøren parkeringspladser og udearealer i tilknytning til DRUPS-bygningen.
DRUPS Anlægget skal opføres i Nyt OUH’s "Teknikby" på et byggemodnet areal. DRUPS-bygningen skal rent fysisk bygges sammen med den særskilt etablerede Koblingsstation. Koblingsstationen er - som angivet - ikke en del af nærværende udbud.
Ved etableringen af DRUPS Anlægget indgår, ud over etableringen, bl.a. planlægning, projektering, kontrol, test og dokumentation.
Udbuddet indeholder endvidere service (inkl. fornyelser), drift og vedligeholdelse af DRUPS Anlægget i en efterfølgende Forsyningsfase på 12,5 år, idet OPS-leverandøren bærer ansvaret for anlægget (DRUPS Anlægget) i hele Forsyningsfasen.
Region Syddanmark ønsker således en OPS-leverandør, der ved hjælp af et stabilt og driftssikkert DRUPS Anlæg med tilhørende driftscenter, overvågningssystem og vagtordning kan sikre, at der i kontraktperioden til enhver tid kan leveres nødstrøm i tilfælde af strøm-/spændingsudfald, og som samtidig har et beredskab, som sikrer mulighed for omgående afhjælpning. Ligeledes ønsker Region Syddanmark en OPS-leverandør, der ved hjælp af forebyggende drift og vedligehold, sikrer et DRUPS Anlæg med høj driftssikkerhed i overensstemmelse med de funktions- og tekniske krav.
Af samme årsdag, er DRUPS Anlægget udbudt som et OPS-projekt (Offentligt Privat Samarbejde), hvormed Etableringsfasen er offentligt finansieret, og hvormed Region Syddanmark foretager en løbende betaling af Bygge- og anlægssummen i bygge- og anlægsfasen (”Etableringsfasen”). I Forsyningsfasen betaler Region Syddanmark videre for, at OPS-leverandøren forestår den løbende service (inkl. fornyelser) drift og vedligeholdelse af DRUPS Anlægget og herved stiller funktionsdygtigt DRUPS Anlæg til rådighed for Region Syddanmark. Der foretages nedslag i den løbende betaling for service (inkl. fornyelser) drift og vedligeholdelse af DRUPS Anlægget, såfremt enten DRUPS Anlægget eller de Løbende driftsydelser ikke lever op til de i udbudsmaterialet og aftalegrundlaget beskrevne krav.
Til opgaven er tilknyttet en udskydelsesret, som indebærer, at Region Syddanmark forbeholder sig ret til at udskyde idriftsættelsen af DRUPS Anlægget i op til 18 måneder efter aflevering af DRUPS Anlægget.
Til opgaven er yderligere tilknyttet en option, som omfatter følgende:
• Tilkøb af 2 stk. ekstra DRUPS-enheder (Option 1)
Der henvises for en nærmere beskrivelse af opgavens omfang til det samtidigt offentliggjorte udbudsmateriale, jf. pkt. I.3).